Eva Botofte skriver:
”Bogens fotografier fokuserer på hotellets stemning af hjemløshed. Det, der interesserer mig, er forestillingen om hotellet som et ikke-hjem, der for et øjeblik foregøgler at være netop hjem. Jeg ser hotellet som en kriseheterotopi i foucaultsk forstand, et andet sted, et overgangsrum, et afvigelsesrum, hvor man er en anden. Fokus er på hotelgæstens kritiske ustabilitet i mødet med tomhed, fremmedhed, mærkværdige genstande og steder. En tilstand af at være afskåret fra det hverdagslige, selvom alt på et hotel er såre almindeligt, banalt og genkendeligt. Hotellet kan være et (selvvalgt) sted for individets kriser, men også et refleksionsrum for kunstneren eller forfatteren.”
